I takt med at det er blevet sværere at optage virksomhedslån for mindre virksomheder i banken, er der dukket flere alternative muligheder op. Samtidig er tiltag som crowdfunding blevet en populær måde at rejse kapital på til produktudvikling og nye virksomheder. Læs om de mange muligheder for virksomhedslån her, og blev bedre klædt på til at finde det rigtige lån til din virksomhed.
Et virksomhedslån handler om at låne penge som en virksomhed med eget CVR-nummer. Det betyder – medmindre du har en personlig eget virksomhed eller et interessentskab – at det er firmaets økonomi, der ligger til grund for, om du kan få bevilliget lånet eller ej.
Hvilke virksomhedstyper kan optage virksomhedslån
Har du en personlig eget virksomhed eller er du en del af et interessentskab, er det din egen – og dine eventuelle medinteressenters – økonomi, som bliver vurderet, når banken, et finansieringsselskab eller andre former for investorer skal bevillige firmaet et lån.
Men så snart du stifter et selskab som f.eks. et anparts- eller et aktieselskab, bliver firmaet en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at det er firmaets egen økonomi, som bliver vurderet, når firmaet skal låne penge.
Det er den slags virksomhedslån, som denne guide handler om.
Hvor kan du optage et virksomhedslån?
Som firma er der i dag flere muligheder end nogensinde før for at optage virksomhedslån. For i takt med at bankerne er blevet mere og mere forsigtige med at låne penge ud til – især små – virksomheder, er der skabt et helt nyt marked for lån til virksomheder.
Blandt de lånemuligheder der findes for virksomheder, er:
- Traditionelle banklån med sikkerhed i firmaet
- Virksomhedslån på nettet uden sikkerhed
- Statsgaranterede lån til virksomheder
- Realkredit- eller obligationslån til virksomheder
- SMV erhvervslån til medlemmer af SMVdanmark
- Crowdfunding, hvor flere skyder småbeløb ind
- Crowdlending, hvor flere låner dig et beløb
Traditionelle banklån til virksomheder
Traditionelt har banken altid været det første stop, når virksomhederne skulle låne. For den store fordel ved et banklån er, at du bevarer ejerskabet og kontrollen med driften af din virksomhed – i hvert fald så længe du overholder tilbagebetalingen af lånet.
Samtidig tilbyder bankerne flere forskellige lånemuligheder, og er i nogen grad ret fleksible med tilbagebetalingsperioden. Derfor er det oftest nemmere at finde et virksomhedslån i banken som passer til dit firmas situation, størrelse og økonomiske formåen.
Langsommelig, grundig ansøgningsproces
Men ganske som med privatlån er bankerne blevet væsentlig mere strikse med at bevillige lån. Særligt, hvis du har en mindre virksomhed, eller først er ved at starte op.
Derfor skal du forvente, at du skal stille med både en forretningsplan og et budget, samt regnskaber fra tidligere år. Det er også en god ide at have en klar plan for, hvad pengene fra lånet skal anvendes til – og også gerne et separat budget for dette. Derved kan du bedre give banken tryghed for, at lånet vil kunne løfte virksomhedens økonomi så meget, at den har råd til at betale lånet tilbage.
Du kan også regne med, at du skal stille op – gerne sammen med din revisor eller regnskabschef – til et eller flere møder i banken, hvor I skal stå på mål for de beregninger og forudsætninger, som I har lagt til grund for lånet.
Samtidig skal virksomhedslån oftest til godkendelse i flere organisationslag i banken. Så selv om du holder møde med firmaets bankrådgiver, kan du sjældent får et svar med hjem fra mødet.
I banken skal du stille sikkerhed for lånet
Endelig skal du også forvente, at du skal stille sikkerhed for lånet til virksomheden. Det vil typisk være i form enten af hele virksomheden eller f.eks. et værdifuldt produktionsapparat eller andet af værdi, som banken kan overtage, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage.
I service- og konsulentvirksomheder er det oftest hele virksomheden, der sættes som sikkerhed. Fordi det er det eneste af værdi, som firmaet ejer. Det kræver dog, at du har flere ansatte i virksomheden end dig selv. For består virksomheden udelukkende af dig – eller nogle få ansatte – er den mere sårbar end en større virksomhed med mange ansatte.
Pas på med at stille dit hus som sikkerhed
I nogle tilfælde – særligt med nystartede, meget små eller personligt ejede virksomheder – vil banken også forsøge, om du vil stille privat ejendom som sikkerhed for erhvervslånet.
Det kan virke tillokkende for at få lånet bevilliget. For du tror jo på projektet.
Men det er meget risikabelt at satse f.eks. familiens bolig. For dels risikerer du at miste den, hvis det går galt med virksomheden, og dels sætter det begrænsninger i din handlefrihed. For sikkerheden tinglyses på din ejendom, så du f.eks. ikke kan sælge den eller optage andre lån, hvor den indgår som sikkerhed.
Mange vil heller ikke have muligheden for at stille deres bolig som sikkerhed. For oftest vil du have et obligations- eller banklån i boligen, som allerede har boligen som pant.
Så i praksis er det begrænset, hvor meget sikkerhed du kan stille privat for et lån til virksomheden.
Tit ender det med et afslag
Efter finanskrisen har flere – især de helt små og mellemstore – virksomheder oplevet at få afslag på et lån til virksomheden. Det virker næsten som om, bankerne hellere vil udlåne millioner eller milliarder til store virksomheder, end hjælpe de små og mellemstore virksomhed med lån på mellem 50.000 og en million kroner.
Årsagen er grundlæggende, at de helt store erhvervsvirksomheder har nemmere ved at stille sikkerhed for de store lån, end de små og mellemstore har for at stille sikkerhed for et lille lån.
Virksomhedslån på nettet uden sikkerhed
Får du nej i banken, er der ikke andet for end at forsøge at søge om et virksomhedslån ad andre veje.
Her tilbyder flere af de finansieringsselskaber, som tilbyder lån til private på nettet, også at låne penge ud til firmaer med eget cvr-nummer, som er selvstændige juridiske enheder. Altså anparts- og aktieselskaber.
Disse lån vil – lige som privatlånene – oftest være uden sikkerhed. Men da dels lånebeløbene oftest er højere til virksomheden og risikoen dels er større ved at udlåne til et firma, er renten også en smule højere, end du kender det fra privatlån på nettet.
Typisk er lånetiden også kortere. De fleste udbydere af virksomhedslån på nettet kører med en maksimal løbetid på 5 år på lånet, hvor du tit kan få op til både 8, 9 og helt op til 10 år på nogle former for privatlån.
Anderledes erhvervslån på nettet
Du kan også finde andre former for virksomhedslån på nettet. Her skiller især Lendinos og Qred virksomhedslån sig ud. Lendinos på grund af det bagvedliggende netværk af långivere, som bevilliger kapital til lånene, og Qred på grund af deres lynhurtige sagsbehandling.
Lendino virksomhedslån
Hos Lendino kan dit firma som kreditværdig dansk virksomhed optage erhvervslån på op til 5 millioner finansieret af en kreds af långivere, som samarbejder med Lendino. Långiverne er typisk privatpersoner med risikovillig kapital, som ad den vej håber på at få et højere afkast af deres penge, end de får i banken.
Det fungerer ved, at du først kontakter Lendino med låneønsket. Sammen med en af deres konsulenter opretter du en låneansøgning, som kreditvurderes og præsenteres for Lendinos kreds af långivere.
Långiverne har derefter op til 14 dage til at vurdere og byde ind med lånemuligheder til de enkelte låneansøgere. Långiverne hæfter personligt for de penge, de låner ud. Så går din virksomhed konkurs, eller kan den ikke overholde tilbagebetalingen, risikerer de i den sidste ende at miste deres investering.
Derfor låner den enkelte långiver oftest kun en mindre del af beløbet ud for at minimere risikoen ved at låne til dit firma. Men sammen med de øvrige långivere – som tælles i tusinder – vil det oftest være muligt at tilvejebringe den nødvendige kapital til lånet.
Sker dette, bliver pengene overført til dit firmas bankkonto. Derefter starter afbetalingen af lånet på de vilkår, som långiverne har stillet plus et administrationsgebyr til Lendino.
Altså fungerer Lendinos virksomhedslån i praksis som en form for crowdlending fra den kreds af långivere, som Lendino samarbejder med.
Qred virksomhedslån
Qred tilbyder virksomhedslån med samme hurtige svartid, som du kan få på privatlån på.
Qred benytter nemlig en særlig algoritme, som de selv har udviklet. Den indhenter oplysninger om din virksomhed fra mere end 100 forskellige kilder. Disse oplysninger benytter algoritmen til at foretage en kreditvurdering af dit firma. Det går lynhurtigt. Så oftest har du svar på, om din virksomhed kan få lånet bevilliget inden for en time efter, du har ansøgt.
Kan du få lånet bevilliget, kan du typisk have pengene på virksomhedens bankkonto samme dag. Det gør et Qred virksomhedslån ideelt til afhjælpning af f.eks. likviditetsproblemer omkring lønudbetalinger med videre.
Du kan låne op til 1 million kroner, som skal afvikles inden for maksimalt 18 måneder. Du kan altid afvikle lånet hurtigere, hvis der er mulighed for det. For hos Qred ønsker de kun, at dit firma betaler for lånet i den tid, der er brug for pengene.
Men i modsætning til private lån på nettet kræver Qred en personlig kautionist på deres lån – uanset hvilken virksomhedsform du ansøger om lån til. Her kan du enten vælge at være selvskyldner, eller have flere medkautionister som garanter for lånet.
Statsgaranterede virksomhedslån
Op gennem tiden har der været flere forskellige situationer og kriser, hvor staten er gået ind og tilbudt statsgaranterede lån til erhvervslivet. Det har typisk været i forbindelse med økonomiske og andre kriser. Så i øjeblikket er der ikke nogen mulighed for at få statsgaranterede virksomhedslån af denne type. Samtidig viser erfaringerne også, at denne type lån nemt kan ende med at give problemer for virksomhederne, den dag de skal betales tilbage.
I forbindelse med den netop overståede coronapandemi gik staten ud med særlige hjælpepakker og statsgaranterede lån til virksomheder. Formålet var at holde hånden under de danske virksomheder, så folk ikke mistede deres job i forbindelse med de forskellige coronanedlukninger.
Således kunne virksomhederne i løbet af ”coronatiden” låne skyldig moms og A-skat til drift af virksomheden. Det krævede dog først, at virksomheden indbetalte henholdsvis moms og A-skat. Derefter kunne de ansøge om lånet, og få pengene udbetalt igen.
Alle disse ”coronalån” havde dog en relativ kortfristet tilbagebetalingsfrist, hvorfor en del virksomheder efterfølgende har været nødt til at gå ud og optage virksomhedslån andre steder, for at kunne overholde tilbagebetalingsfristen.
Realkredit- eller obligationslån til virksomheder
Skal din virksomhed bygge til eller ud? Eller købe nyt domicil eller andre former for fast ejendom? Så kan et realkredit- eller obligationslån til finansiering af projektet være løsningen. Men kun hvis virksomheden er en selvstændig juridisk enhed. Altså enten et anparts- eller aktieselskab.
Realkreditlånet optages på samme vilkår som til privat ejendom, og kræver altså både, at firmaet vurderes at være kreditværdigt, og at den ejendom som købes eller bygges, stilles som sikkerhed for lånet.
Løbetiden er maksimalt 30 år, og lige som private realkreditlån kan du opnå afdragsfrihed i op til 10 år på lånet.
Du har også mulighed for at optage et særligt ”grønt” realkreditlån med variabel rente til investering i miljøforbedringer i virksomheden.
Realkreditlån til start af ejendomsudlejning
Drømmer du om at tjene dine penge på at udleje lejligheder, kan du tage et realkreditlån til at starte din udlejningsvirksomhed op – hvis du kan overbevise realkreditinstituttet, og har penge nok til den del af finansieringen, som du ikke kan få fra realkredit- og banklån. Her køber du en udlejningsejendom, og bruger så lejeindtægterne til at finansiere tilbagebetalingen af lånet med.
Du kan så altid senere sælge ejendommen igen, og forhåbentlig score en økonomisk gevinst hen over de år, hvor du ejer ejendommen. Dels på overskud på lejeindtægterne og dels gennem en værdistigning på ejendommen.
SMV virksomhedslån
SMVdanmark er en forening for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark.
Her kan du som medlem ansøge om et erhvervslån. Lånet kan du bruge til alt lige fra opkøb, udvidelser, nyt produktionsanlæg eller f.eks. generationsskifte, byggeri eller overtagelse af eksisterende lån med en højere rente.
Du kan ansøge om lånet online på SMVdanmarks hjemmeside. Herefter kontakter en medarbejder dig omkring hvilken dokumentation, der behøves, samt er til rådighed med vejledning og svar på alle dine spørgsmål.
Når du har indsendt al nødvendig dokumentation, behandler SMVdanmark din låneansøgning i deres særlige erhvervslånsafdeling. Herefter modtager du det endelige lånetilbud med de vilkår og den ÅOP-rente, som kommer til at gælde for dit lån.
Accepterer du lånetilbuddet, udbetales lånebeløbet, hvorefter der tilskrives renter på lånet og tilbagebetalingen går i gang.
Du kan ansøge om lånet, uanset hvilken selskabsform din virksomhed har. SMVdanmark låner ud til alt lige fra personligt ejede virksomheder og til de særlige paneuropæiske SE-selskaber (Societas Europaea).
For at du kan komme i betragtning til et SMVerhvervslån, skal din virksomhed have:
- Eget CVR-nummer
- Positiv egenkapital
- Positivt resultat i seneste regnskabsår – og gerne også året før dette
Er din virksomhed nystartet, kræver SMVdanmark fuld personlig sikkerhed for lånet. F.eks. med pant i din private ejerbolig.
Så på mange måder kører et SMV virksomhedslån ganske som et lån i f.eks. banken. Den store forskel er, at du som medlem af SMVdanmark får andel i låneforretningens overskud. Det udbetales hvert år under navnet SMVkroner, og kræver, at du har:
- Haft et aktivt lån inden for det seneste år
- Overholdt alle vilkår og aftale om lånet
- Fastholdt dit medlemskab af SMVdanmark
Opfylder du disse tre krav, får du udbetalt en andel af overskuddet som afhænger af størrelsen på det lån, som du har optaget gennem SMVerhvervslån.
Virksomhedslån via crowdfunding
En anderledes måde at skabe kapital til veje er brugen af crowdfunding. Altså at søge interesserede investorer via en særlig portal på nettet, hvor alle har mulighed for at byde ind med et større eller mindre beløb.
Crowdfunding startede som en alternativ finansieringsform for startups og mindre virksomheder, som fik nej til et virksomhedslån i banken. De indsamlede beløb blev – og bliver fortsat – typisk brugt til at starte nye virksomheder for, eller finansiere udviklingen af nye produkter.
Sådan fungerer crowdfunding
Crowdfunding foregår på forskellige portaler på nettet, hvor interesserede professionelle investorer eller privatpersoner kan skyde penge ind i de crowdfunding-projekter, de tror på. Eller gerne vil støtte.
På portaler som f.eks. Kickstarter.com, Booomerang.dk eller Kameo.dk (primært inden for byggeri) kan danske virksomheder, interesseorganisationer og private således oprette projekter, som søger risikovillig kapital.
Vil du forsøge dig med crowdfunding, skal du derfor først finde en portal, og derefter oprette projektet. Her beskriver du, hvad det er, du søger finansiering til, hvor mange penge du har brug for at rejse, samt hvordan og hvilket afkast de enkelte investorer kan se frem til.
En mere alsidig måde at betale lånet tilbage på
Afkastet kan være alt lige fra et eksemplar af det produkt, som du får rejst kapital til at få udviklet – hvis det bliver til noget – og til et forrentet kontant afkast af investeringen, der står mål med risikoen.
Sidst – men ikke mindst – sætter du en frist for, hvornår investeringen skal være tilvejebragt.
Når projektet er oprettet, bliver det på nogle portaler vurderet af et indstillingsudvalg. Indstillingsudvalget afviser sjældent projekter, men kan bede dig forbedre bestemte punkter i din projektbeskrivelse. Derved får du det bedste udgangspunkt for at tiltrække investorer.
På andre portaler bliver dit projekt blot slået op, og kan så begynde at modtage interessetilkendegivelser fra interesserede investorer. Her er det en god ide at se, hvordan de mest succesfulde projekter har formuleret sig og opbygget deres projekt. Ellers risikerer du, at dit projekt ikke tiltrækker nogen investorer overhovedet.
Opnår du dit finansielle mål på slutdatoen for kampagnen, modtager du pengene fra de investorer, som har tilkendegivet, at de er interesserede. Så kan du gå i gang med at føre projektet ud i livet, og skal så overholde det, du har lovet investorerne.
Opnår du ikke det ønskede beløb, kan du de fleste steder vælge at slå projektet op. Du kan også prøve på en anden portal. For tit samler portalerne særlige typer af investorer, som går op i bestemte slags projekter. Så måske har du brugt en crowdfunding-portal, som ikke lige havde det oplagte publikum til din ide.
Fra græsrod til mainstream
Som mange af internettets fænomener startede crowdfunding op som en græsrodsbevægelse, og blev hen over en årrække mainstream. Så fra at være noget for iværksætterne og de helt små virksomheder, er selv større virksomheder i dag begyndt at bruge crowdfunding.
Mange af de større virksomheder bruger crowdfunding, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er marked for f.eks. et nyt produkt. Dermed bliver crowdfunding for dem en platform, hvor de kan få afgjort, hvilke af deres ideer, der holder vand.
Ulemperne ved crowdfunding
Crowdfunding er et både spændende og mere fritstillende alternativ til at optage traditionelle virksomhedslån i banker og hos finansieringsselskaber.
Men samtidig er crowdfunding en langsommelig proces, hvor du samtidig lægger din virksomheds eller kommende produkters skæbne i hænderne på investorernes luner. Det kan selvfølgelig være sundt nok, fordi du så kan få en indikation af, hvor god en ide dit projekt er. Men samtidig afhænger dit projekts succes også af dine evner til at beskrive projektet indbydende – og hvilken slags investerer den crowdfundingportal har, som du slår projektet op på.
Så står du akut, og skal bruge penge til din virksomhed, er crowdfunding ikke en farbar vej.
Samtidig kan en den tilbagebetalingsform, hvor du vælger at give investorerne et antal produkter retur, som svarer til størrelsen af din investering, i værste fald betyde, at du står uden midler, når først produkterne er produceret og sendt ud til investorerne.
For husker du ikke, dels at regne en fortjeneste ind i den sum penge, du søger funding til, og at beløbet kan række til flere produkter, end dem investorerne skal have tilbage. Ja, så ender din indsamlede kapital at fordufte for øjnene på dig, lige så snart alle har fået deres investering tilbagebetalt i produkter.
Crowdlending
Crowdlending er en anden form for crowdfunding. Her kan du søge om lån fra forskellige investorer via en portal på nettet, og får så et lånetilbud fra platformen. Godkender du det, sørger de for at samle pengene ind fra investorerne, udbetaler dem til dig, og får så fordelt pengene tilbage til de enkelte investorer i takt med, at du betaler lånet tilbage.
Så den største forskel på crowdlending og crowdfunding er, at du får et mere banklignende låneforhold, og ikke f.eks. kan betale lånet tilbage i form af produkter.
Samtidig får du ikke nødvendigvis den samme tætte kontakt til investorerne, som du i nogle tilfælde får på en crowdfunding platform. Til gengæld slipper du for at holde styr på, hvem der skal have hvad tilbage – enten i form af penge eller produkter.
Alt det praktiske med indhentning og tilbagebetaling af kapital tager crowdlending-portalen sig nemlig af. Det tager de sig naturligvis betalt for. Men i forhold til det besvær, du slipper for, er det en meget lille ekstraudgift.
Flexfunding erhvervslån
En særlig form for crowdlending kendes under navnet flexfunding, opkaldt efter den tjeneste på nettet som udbyder det.
Her udfylder du en låneansøgning. Derefter får du svar på, om du kan opnå lån fra nogle af de offentlige puljer og garantifonde, som hjælper virksomheder med at vækste.
Tjenesten tjekker dine muligheder i både den danske stats særlige fonde som f.eks. Vækstfonden og Eksportkreditfonden, samt EU’s europæiske investeringsfond, samt en kreds af offentlige og private investorer.
Kan du opnå tilskud, lån eller garantier fra en af disse, bliver du efterfølgende kontaktet af Flexfundings konsulenter. De hjælper dig så med at finde den mest fordelagtige og brugbare finansiering.
Kan du godkende de renter og vilkår som Flexfunding kan finde til dig, oprettes din låneanmodning så på deres markedsplads. Her kan de tilknyttede långivere se nærmere på din sag og tilkendegive, hvorvidt de er interesseret i at låne penge til dig.
Inden for 1-3 hverdage efter oprettelsen på markedspladsen, vil du oftest have opnået den ønskede finansiering. Når det sker, får du tilsendt lånedokumenter fra Flexfunding, som du så skal underskrive.
Derefter overføres pengene til dit firmas bankkonto. Samtidig begynder tilbagebetalingen på de vilkår, som du har aftalt med Flexfunding. Så sørger de for at tilbagebetale de respektive investorer.
Metoden er ret hurtig, effektiv og oftest også billigere end andre lånemuligheder.
Ulemperne ved crowdlending
Lige som crowdfunding kan crowdlending være en forholdsvis langsommelig proces. Men det behøver ikke være det, sådan som f.eks. Flexfunding-eksemplet viser det.
Men på en traditionel crowdlendingplatform er det din beskrivelse af projektet og valg af platform, der tit afgør, om du får tilvejebragt den ønskede kapital.
Hvad er renten på virksomhedslån?
Lige som når du skal låne privat, vil du naturligvis helst have et virksomhedslån til den laveste mulige rente.
Samtidig ved du sikker også godt, at et lån til din egen virksomhed ikke kun afhænger af renten. Også de gebyrer og andre udgifter, som påløber lånet, skal tages med i det samlede billede, når du skal vælge långiver til dit virksomhedslån.
Derfor er det ikke renten – selv om de fleste banker og finansieringsselskaber hellere vil snakke om den – men den såkaldte ÅOP, du skal holde øje med.
ÅOP på virksomhedslån
ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent. Lige som på et privatlån angiver ÅOP-værdien, hvor stor en procentdel de årlige omkostninger på lånet udgør af det beløb, som du betaler tilbage.
De årlige omkostninger udgøres af dels renten, og dels de gebyrer og andre omkostninger, der er på lånet. Så finder du et virksomhedslån med en ÅOP på 10 %, går 10 % af det beløb, du betaler af på lånet hver år, til renter, gebyrer og andre omkostninger. Altså: Betaler du 100.000 kroner af på dit virksomhedslån om året, udgør de årlige omkostninger 10.000 kroner.
Derfor bør du fokusere på at finde eller få oplyst ÅOP-værdien på dit virksomhedslån hos de udbydere, du ansøger om lån hos. For derved kan du sammenligne de enkelte lån direkte med hinanden – ganske som du kan sammenligne kiloprisen på to pakker kød i køledisken i supermarkedet.
Crowdfunding og ÅOP
Problemet er, at du ikke kan bruge denne enkle sammenligningsfaktor, hvis du forsøger at få crowdfundet dit lån til virksomheden. Det gør det svært at finde ud af, om crowdfundingen reelt set ender med at være billigere end et traditionelt lån til virksomhedens vækst.
I stedet kan du gøre noget andet. Sammenlign udgiften til tilbagebetalingen af crowdfunding-”lånet” med, hvad du skulle have betalt tilbage over hele løbetiden på et traditionelt virksomhedslån. Ender det samlede beløb du betaler tilbage for lånet med at være højere end dine samlede udgifter til at give crowdfunding-investorerne pengene tilbage, var crowdfunding en billigere finansiering – og vice versa.
Sådan beregner du dit virksomhedslån
Lige som udbyderne af lån på nettet, har de fleste udbydere af virksomhedslån også en online beregner. Her kan du beregne dit virksomhedslån, og få en indikation på, hvor meget du skal betale tilbage over hvor lang tid.
Låneberegneren giver dig samtidig en indikation af renten og ÅOP-værdien på lånet. Men der er en vigtig detalje, som gør, at du sjældent kan regne med låneberegneren.
For som du sikkert har bemærket, opgiver de fleste låneudbydere både renten og ÅOP-værdien som et interval. Det kaldes for rentespændet, og dækker over den billigste og dyreste rente er på udbyderens virksomhedslån.
I den sidste ende er det nemlig låneudbyderens vurdering af din virksomheds økonomi og soliditet, der afgør, hvor høj renten på dit lån bliver. Tror låneudbyderen meget på din virksomhed, bliver du tilbudt en rente i den lave ende af skalaen. Men synes låneudbyderne, din virksomhed virker mere risikabel at låne til, ender renten på lånet til virksomheden med at ligge i den høje ende af skalaen.
Derfor bruger låneberegneren altid en procentværdi midt i rentespændet, når den viser dig, hvad du skal betale for et lån af en given størrelse. Derfor kan dit låne ende med både at blive billigere og dyrere end de tal, du får oplyst af låneberegneren.
Den bedste måde at finde et billigt virksomhedslån på
Vil du have den præcise rente- og dermed ÅOP-værdi på dit virksomhedslån, er du nødt til at ansøge om lånet. Derved indhenter låneudbyderen oplysninger om din virksomhed. Dem kan de bruge til at afgøre risikoen ved at låne penge ud til den.
Kan de godkende din virksomhed til et lån, modtager du efterfølgende et lånetilbud, hvor du kan se den faktiske rente og ÅOP-værdi på lånet.
Søger du om lånet hos minimum 2 andre udbydere, står du med et mere retvisende billede af, hvad det koster at låne til en virksomhed som din. Samtidig sikrer du dig mod, kun at få ansøgt hos den dyreste låneudbyder.
Derfor er det altid en god ide at ansøge om lån til selvstændige hos minimum 3 – og gerne flere – udbydere af virksomhedslån. Derved kan du få den faktiske ÅOP-værdi, og dermed nemt finde ud af hvilken udbyder, der er den billigste at låne hos.
Derudover kan du gennemlæse alle vilkårene, og holde fordele og ulemper hos de forskellige låneudbydere op mod ÅOP-værdien, før du vælger, hvem du vil låne hos.
Når du har besluttet dig, underskriver du lånetilbuddet fra den billigste (eller tryggeste) låneudbyder, og takker pænt nej til de andre lån.
På den måde får du nemt fundet det rigtige lån til din virksomhed.